- Skriv til nettet
- Content Mangagement
- Lær nettets byggesten: HTML og CSS
- Lær at programmere med PHP og MySQL
Jeg er i øjeblikket ved at udarbejde nye koncepter for kurser og workshops. Dette er de foreløbige ord om hvert enkelt. Kontakt mig, hvis I har brug for at vide mere.
Skriv til nettet
Hvordan skriver I jeres indhold, så kunder og læsere får mest muligt ud af det?
Dette kursus giver både de teoretiske og praktiske kundskaber i at skrive til nettet
Content Mangagement
Et intensivt kursus i begrebet Content Management
Når hjemmesider bliver store og komplekse skal de sættes i system. Content Management Systemer (CMS) kan organisere indhold og sørge for, at det rigtige indhold kommer ud på de rigtige sider, uden at I selv behøver at skulle tænke over det, der ligger bagved.
Kurset varer cirka en dag og er primært for personer uden større erfaring med CMS. Der bliver lejlighed til at prøve et par CMS'er, og vi kan eventuelt invitere en repræsentant for et konkret cms med, så I kan stille spørgsmål.
Lær nettets byggesten: HTML og CSS
Alle der arbejder med at publicere indhold på nettet har brug for at vide noget om, hvad det er, som får tingene til at ske inde bag ved. HTML og CSS er de to grundlæggende dele af en webside.
Kurset er et intensivt forløb over to dage, hvor I får et overblik over begge dele. I bliver ikke eksperter, men I kommer til at vide nok til at kunne stille kvalificerede spørgsmål til programmører og webdesignere.
Lær at programmere med PHP og MySQL
Efter HTML og CSS er det godt at vide noget om interaktivitet og dynamiske websider. I bliver indført i at programmere (og ja, kvinder kan i høj grad også være med!) og lave simple databaser.
Kurset forløber over tre dage og forudsætter, at I har kendskab til HTML og CSS.
