- En læser er ikke bare en læser
- Fagudtryk kan forvirre...
- ...Men er du fagperson kan de forstærke
- Hvor mange kan man så huske?
- Design for genkendelse, ikke genkaldelse
En dag kom en klassisk diskussion om, hvor mange links en læser kan overskue, op under en samtale.
Jeg havde tegnet en kompleks, kontekstbaseret menustruktur til et kommende redesign. Og projektlederen, jeg arbejdede sammen med var ikke helt så hot på ideen, som jeg.
Der var lidt usikkerhed og en del information at tage stilling til. På den ene side var det vigtigt, at vi fik præsenteret både dybde og bredde, på den anden side var det også vigtigt, at læseren ikke blev tæppebombarderet med valgmuligheder, men fik præcis den viden, som var nødvendig for at kunne løse sin opgave på sitet.
En læser er ikke bare en læser
Et svar til spørgsmålet: "Hvor mange links kan man overskue, før man mister overblikket?" kan ikke besvares uden at vide, hvem "man" er. En læser er ikke bare en læser. For det første kan et site godt henvende sig til flere målgrupper, som ikke nødvendigvis har de samme forudsætninger eller formål med at besøge webstedet.
For det andet betyder det også en hel del, om man skriver til læsere, der trofast vender tilbage, eller om man har mange nye brugere og kun få kernebrugere, der har lært menustrukturen og sitets opbygning at kende.
Fagudtryk kan forvirre...
En person med stor faglig indsigt, vil hurtigere kunne orientere sig i mange fagrelaterede links, end en læser med en anden baggrund. For eksempel vil en læge lettere kunne overskue 10-12 links med latinske udtryk, end stort set alle andre. Men skriver man de samme 10-12 linktekster på almindelig dansk (forudsat, der er et udtryk, som dækker), så bliver de pludselig langt mere tilgængelige for alle.
...Men er du fagperson kan de forstærke
Og dermed har jeg bestemt ikke sagt, at man ikke må bruge fagudtryk eller svære ord. Hvis målgruppen er læsere og brugere, der ved, hvad de dækker, så er det klart en fordel for dem, at de hurtigt kan genkende udtrykkene og dermed finde vej ind til det indhold, de kommer efter. Skal de først til at oversætte lægmandsudtryk til fagsprog, så forstyrrer vi deres indre billede med unødig snak.
Hvor mange kan man så huske?
Et relateret spørgsmål til diskussionen er: "Hvor mange linktekster i en menu kan man huske, uden at miste overblikket?".
I mange år var det et udbredt dogme, at navigationsmenuer skulle indholde 7 +/- 2 menupunkter. Årsagen er denne artikel fra 1956: "The Magical Number Seven, Plus or Minus Two: Some Limits on Our Capacity for Processing Information" af psykologen George A. Miller.
Artiklen handler om den menneskelige korttidshukommelses evner (og mangler). Den handler ikke om, hvor meget vi kan huske generelt, eller om web eller internet i det hele taget. Alligevel er Millers "7+/-2" ofte accepteret som tommelfingerregel for, hvor mange links der må være i en menu.
Den har bare ikke noget med virkeligheden at gøre. Virkeligheden er desværre, at "det kommer an på så meget". I sidste ende kan det være nødvendigt at teste sine navigationsmenuer på rigtige, levende personer, før man har et klart svar på, om de er for indviklede.
Design for genkendelse, ikke genkaldelse
I virkeligheden bør det slet ikke bør være nødvendigt, at kunden skal bruge resourcer på at huske, hvad de forskellige menupunkter indholder. Tekstetiketterne (linkteksterne) bør nemlig være så tydelige og entydige, at læseren umiddelbart kan gætte sig til, hvor et givent emne må befinde sig. Med andre ord: Design for genkendelse, ikke for genkaldelse!
